Bjørnerod
Meum athamanticum

29,00 DKK

Lagerstatus: På lager

Pose

Smuk staude med det fineste filigran-løv og delikate hvid-rosa skærmblomster. Aromatisk og velsmagende og køn som pynt på maden.

Beskrivelse

Bjørnerod er en smuk staude, der tidligere var almindelig i de danske landbohaver. Den nævnes første gang i dansk havelitteratur helt tilbage i 1642, og den er beviseligt blevet dyrket på planteskoler fra 1912. På trods af at den er ualmindelig køn i både blomster og løv og den oven i købet er spiselig, er den gået lidt i glemmebogen i nyere haver. Det er rigtig synd, men heldigvis er den ved at dukke op igen som en fin ingrediens i toneangivende restaurantkøkkener – og så er det da oplagt også at genindføre den i haverne som både pryd- og nytteplante!

Bjørnerod udmærker sig ved det fineste filigran-løv og delikate hvid-rosa skærmblomster. Selve planten bliver 25-50 cm høj og består af en tæt bladroset med fine fjersnitdelte, meget frodige og grønne, blade. Den er kompakt i formen. Den blomstrer i juni-juli med de smukkeste hvide skærmblomster, ofte med et strejf af rosa. Løvet er meget velegnet til afskæring, det fine filigran-løv gør sig smukt i buketter. Også skærmblomsterne kan selvfølgelig bruges i buketter. Både blomster og blade har en sødlig, aromatisk duft. Rødderne er tæt behårede, heraf navnet bjørnerod. Den kendes også som ’bjørnedild’ og bjørneurt’.

Bladene af bjørnerod kan bruges som krydderurt: klippet over mad eller en lille stykke løv som pynt på et stykke smørrebrød. I smag er den mildt løvstikke-selleriagtig, måske med et sødligt strejf a la bukkehorn. Man kan også bruge skærmblomsterne som drys på mad. Deres smag er en smule anderledes, karry-agtig mener nogle. Udover som grønt drys er den også velegnet til supper, saucer og diverse sammenkogte retter. Roden er også spiselig og er i bl.a. Skotland blevet dyrket som persillerodsagtig rodgrøntsag. Løvet af bjørnerod kan også bruges som smagsgiver til snaps eller tørret i teblandinger.

Bjørnerod ses ofte i gamle klosterhaver, idet den tidligere har spillet en medicinsk rolle som både appetitregulerende og fordøjelsesfremmende, men mest er den kendt for at gøre mænd virile!

Planten er fuldt vinterhårdfør, men langsomt voksende: Den er først udvokset efter 3-5 år. Ligeledes er den lidt langsom at frøformere. Frø af bjørnerod mister – som det ofte er tilfældet med skærmplanter – forholdsvis hurtigt spireevnen. Derfor er de frø af bjørnerod, jeg sælger, altid af den seneste høst. Bedst er det at så frøene ude sensommer/efterår, mens de er så friske som muligt. Lad dem stå ude vinteren over, så vil de normalt begynde at spire sent det efterfølgende forår eller i forsommeren. Har man ikke fået sået bjørnerod om efteråret, kan man forsøge sig med at så dem ude i løbet af vinter eller det tidlige forår. Sås de i sommerhalvåret, kan der dog også gå op til et par måneder, inden de spirer. Har de stået i såpotten mere end ca. otte uger i sommertiden, kan man undertiden hjælpe frøene på vej ved at sætte potten i køleskabet i en uges tid. Spirer frøene heller ikke efter denne behandling, så smid dem ikke ud. Lad potten stå ude den efterfølgende vinter - man kan være heldig, at der kommer liv det efterfølgende forår.

Hvis først man har fået frøene til at spire, er planten nem og taknemmelig at dyrke. Så vældig køn og frodig som den er, kan den dyrkes både i staudebedet, som kantplante eller lav hæk eller i krukker, hvor den også kommer flot til sin ret. Man kan selvfølgelig også betragte den som køkkenurt og placere den i urtehaven. Bjørnerod trives i almindelig havejord i sol eller halvskygge.
25-30 frø pr. pose.

Andre kunder købte også

Hvad er en cookie?

Hvad bruger vi cookies til?

Oplysninger der indsamles via cookies?

Du kan altid slette cookies eller trække dit samtykke tilbage

Ændringer