Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Morgenfrue 'Bronzed Beauty'
Calendula officinalis
Morgenfrue \'Bronzed Beauty\'
Calendula officinalis

Ikke på lager
Varenavn: Morgenfrue 'Bronzed Beauty'
Calendula officinalis
Pris ved 1Pose 29,50 DKK

Morgenfrue er en af de mest kendte, elskede og aldeles uprætentiøse sommerblomster. Denne sort, ’Bronzed Beauty’, viser dog den kendte sommerblomst i en noget mere sofistikeret udgave med kronblade, der changerer i toner af bronze, ferskenfarvet, rosa og cremehvid. Blomstens midte er kontrasterende mørk.

’Bronzed Beauty’ bliver ca. 40-50 cm høj og vil gøre sig godt i både krukker, sommerbede, skærehave og i buketter – eller blot et par enkelte af de kønne blomster alene i en slank vase.

Som andre sorter af morgenfrue er ’Bronzed Beauty’ spiselig: Kronbladene har en let, ikke dominerende, krydret smag og er fine i salatskålen. Også de unge, grønne blade smager godt – hvis man kan leve med den let klistrede fornemmelse. De kønne kronblade kan anvendes som erstatning for safran til at give farve bl.a. til ris og i fiskeretter. De er flotte og fine i smagen drysset over en gulerodskage eller i en frisk smoothie med fx mango og appelsinsaft. Man kan også røre dem til en skøn krydret, ’morgenfrue-smør’ – på samme måde, som man rører persillesmør. Endelig er kronbladene også velegnede i madbrød – smid en ordentligt håndfuld i dejen og nyd brødets fantastiske farve!

Meget nem at dyrke, sås direkte på voksestedet fra marts-april og frem. Frø af ’Bronzed Beauty’ er noget dyrere end de almindelige gule og orange morgenfruer, men da det ikke er F1-frø, kan man selv samle frø til efterfølgende år. Vær dog opmærksom på, at hvis der gror andre, mere ’almindelige’ farver morgenfrue i nærheden, vil de ofte krydsbestøve – og så kan man ikke vide præcist hvilken farve, man får ud af ens egne, hjemmehøstede frø.
Ca. 30 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Frøkenhat ‘Queen Red Lime’
Zinnia elegans  Frøkenhat ‘Queen Red Lime’
Zinnia elegans

En af de skønneste blandt frøkenhat er denne ‘Queen Red Lime’ med blomster i fine nuancer af støvet rosa og lime. Dejlig, men også lidt dyr.

28,50 DKK
Appelsintagetes 'Golden Gem'
Tagetes tenuifolia  Appelsintagetes 'Golden Gem'
Tagetes tenuifolia

Krydderurt og sommerblomst med en skøn duft og smag af citrus - som solmodne appelsiner.

22,00 DKK
Jewels of Opar
Talinum paniculatum Jewels of Opar
Talinum paniculatum

Smuk sommerblomst med spiselige, limegrønne blade og en sky af lyserøde blomster og røde ’frøkugler’ på spinkle stængler.

28,50 DKK
Citrontagetes ’Lemon Gem’
Tagetes tenuifolia  Citrontagetes ’Lemon Gem’
Tagetes tenuifolia

Krydderurt og sommerblomst med en skøn duft og smag af citron – frisk og delikat.

22,00 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK